De fleste af mine dukker er syet af fri fantasi andre er bestillinger hvor dukken skal imitere en konkret person, et portræt.
Jeg har altid interesseret mig for dukker og gammelt legetøj, gerne det helt slidte, dét som man kan se har været knuselsket.
Allerede som teenager holdte jeg at sy bamser og dukker. Det var bare ikke anset blandt mine jævnaldrene og blev set på som værende barnligt når nu man prøvede på at blive voksen, så jeg syede mest i det skjulte. Senere lagde jeg 'dukkeriet' helt på hylden i en del år indtil jeg fik børn og dukkeverden og fantasien begyndte at åbne sig for mig igen. I dag ser jeg mine dukker som en slags forlængelse af mine illustrationer.
Jeg syer primært af gamle stofrester og aflagt tøj. Jeg holder af at bruge hvad jeg har og finder på min vej.
Sommetider imens jeg syer, mindes jeg den begivenhed hvor det pågældende stof blev båret. Det giver mening synes jeg, at give stoffet en ny æra og genliv.
Sommetider imens jeg syer, mindes jeg den begivenhed hvor det pågældende stof blev båret. Det giver mening synes jeg, at give stoffet en ny æra og genliv.
At sy i hånden fremelsker min tålmodighed og jeg oplever, at det giver mig nærvær. Nogle gange vil mit hoved for mange ting på en gang. Så giver det mig ro at sy på en dukke og at opbygge en personlighed omkring den. Nærværet, roen, det anti-hurtige og det ærlige der ligger i det håndsyede prøver jeg at sy med ind i mine dukker. Jeg håber, at dette fornemmes i dem og vil følge med til dér hvor dukken skal bo.
Pssstt... jeg håber på også en dag at lave et arkiv over mine andre syede genstande så som brocher og fugle.


