Illustrerede plakater/tryk
Illustrerede plakater skabt på baggrund af mine håndtegnede illustrationer. Motiverne sætter fantasien i gang og kalder på fortællinger og nostalgi, som et levn fra barndommen, erindringer og børnebøger. Papirkvaliteten er i top, syrefri og FSC-mærket. Skønne motiver til både store og små.
ILLUSTREREDE PLAKATER - BILLEDER - BØRNEPLAKATER
Skønne til at skabe hygge og stemning med både på børneværelset og i de fleste af hjemmets andre. De illustrerede plakater fra Det Gyldne Blad er skabt på baggrund af mine, Stephanies håndtegnede illustrationer. De fremstår fortællende og med en motivverden, som er kær uden at være 'over-nuttet' og er samtidig også fantasifuld uden at 'overlarme'. På den måde taler motivverden til både store og små og på tværs af generationer.
Alle plakater her i shoppen er høj kvalitets digital tryk. De kan betegnes både som illustrerede plakater, børneplakater, print og tryk. Her på siden betegnes de generelt som plakater og billeder.
Jeg tegner alle mine illustrationer i hånden og benytter et væld af materialer - akvarel, gouache, tusch, farveblyanter og sommetider og oliepastel og kridt før de scannes og redigeres. Jeg sigter altid efter at plakaterne skal gengive mine originaler så tæt på som muligt.
INDRET OG SKAB BLIKFANG MED BILLEDER I BOLIGEN
Billeder sætter prikken over i'et i boligen, de sætter en stemning og er medvirkende til, at gøre hjemmet indbydende og personligt. Ikke mindst kan billeder gøre en før så stor og tom hvid væg dekorativ og skabe blikfang og gerne anderledes blikfang. Billeder, kunst, plakater og tryk - hvad man nu end kalder det - kan skabe hygge og medvirke til at der er rart at være uanset om det er på børneværelset, i stuen, soveværelset, køkkenet eller i entreen. Vores hjem er af stor betydning for det er et sted hvor vi opholder os rigtig meget. Jeg synes ikke at man nødvendigvis skal eje en masse, men man skal eje nogle gode ting, der gør noget godt for øjet og for sjælen.FOR ØJET OG FOR SJÆLEN
Jeg tror på, at billeder skal tale ind i sjælen og røre ved den. Den motivverden jeg arbejder med i navnet af Det Gyldne Blad er fortællende, rolig, lun, nostalgisk og underfundig og nok modsat at være 'larmende'. Larm er der nok af synes jeg og der må gerne være en vis ro i udtrykket.Jeg arbejder bevidst med et udtryk, der både skal tale til store og små og som kalder på barndomserindringer, leg og små fantasiverdner. Ideen er også at udtrykket gerne må give dig tanken, at motiverne kunne være taget ud af en billedbog. Når jeg tegner forestiller jeg mig ofte små historier og samtaler og jeg håber, at man selv - og måske sammen - får lyst til at digte på historier og eventyr når man kigger på motiverne.