Julekort med nostalgi
De sødeste og hyggeligste julekort og kravlenisser som emmer af 'gammel jul' julenisser, nostalgi og julefortællinger. Perfekte at sprede julestemning med.
SEND EN JULEHILSEN
Der er intet som at modtage et julekort, navnlig et håndskrevet et af slagsen, snailmail, som det også kaldes. Det er også ganske hyggeligt at sidde en rolig stund og skrive julekort i stearinlysets skær og måske med julemusik i baggrunden. Måske kender du én, som særligt godt kunne bruge en ekstra tanke og hilsen. Da er det oplagt at sende en hilsen med julekort. Julen er jo netop en tid hvor vi tænker ekstra på andre, men måske også bliver mere eftertænksomme da året snart går på hæl. En hilsen vil uden tvivl altid gøre.
JULEKORT VEDLAGT EN GAVE
JULESTEMNING MED SMUKKE JULEMOTIVER
Jeg mindes hvor meget min mor havde gang i julekort hver jul i min barndom. Hun skrev, klippede og klistrede og i takt med december skred frem blev vores egen samling af tilsendte julekort større og større. Alle julekort blev stillet frem til skue og på ræd og række på vores gamle klaver og jeg elskede at læse hilsnerne og ikke mindst betragte de smukke julemotiver på hvert et julekort. Det skabte helt klart glæde og julestemning hjemme hos os.KRAVLENISSER & NISSE PÅKLÆDNINGSDUKKE SOM JULEKORT
Lige som man kan sende mine julekort fra Det Gyldne Blad eller vedlægge dem en gave, er mine søde kravlenisser og nisse påklædningsdukke også rigtig søde, at bruge som julekort. Så kan modtageren klippe dem ud og pynte op med dem, når de har læst din hilsen på kortet.